”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter glæd jer!”
-Fillipperbrevet 4,4
Der fortælles en historie om en berømt, men til tider også lidt arrogant tysk teologiprofessor som allerede som student var højtbegavet. Han kom op til eksamen i Fillipperbrevet og eksaminatoren spurgte ham: Hvad står der i det brev?
Studenten svarede prompte Glæd jer i Herren! Eksaminatoren spurgte: Rigtigt, men står derogså andet i Fillipperbrevet? Hvorpå studenten svarede: Ja, naturligvis: Jeg siger atter: Glæd jer i Herren!”
Glæde, munterhed og latter er mere i familie med den kristne tro end surhed, angst og forargelse Martin Luther har udtalt at frygt, forvirring, angst og sørgmodighed kommer af, at mennesket er i strid med sig selv og er tynget af skyld og dårlig samvittighed, (Og det kendte Luther alt til selv) Glæden kommer af nåden, at man slipper af med sin onde samvittighed, at man ikke tager sig selv så alvorligt, men lever af Guds nåde.
Man kan ikke leve et menneskeliv uden alvor, og uden at tage sig selv og sit liv alvorligt og når vi er tyngede og har byrder at bære som slider på os, så er kirken også det sted hvor der er plads og rum for at vi kan finde ro og hvile her for de tanker der fylder.
Men kirkens og gudstjenestens anliggende er, at forkynde evangeliet (det glade budskab) til hver eneste gudstjeneste kirkeåret rundt, for at give håb, for at opløfte og give nyt mod, og her spiller nåden en stor rolle!
Johannes Møllehave har skrevet en salme om nåden:
1.Nåden er din dagligdag,
hverdagen, det nære.
Mennesker at leve med,
nåden er: at være.
2Nåden er den kærlighed,
som blev grundløst givet.
Nåden er den hverdag, som
binder dig til livet.
3Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage.
4Nåden er hver levet dag,
hvert tilfældigt møde.
Nåden er det levende,
som står op af døde.
5Uden håb og uden Gud
lar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.
I vinteren 2020 / foråret 2021, mens vi ventede på der igen kunne blive gudstjeneste, sendte præsten Karin Skovbjerg Jensen menigheden præstetanker som erstatning for de gudstjenester der skulle have været.
