Præsten

Kirkens præstestilling er pt. ledig. Ansættelsen af en ny præst er i gang. Denne side opdateres snarest muligt.

 

Præstebolig:

154, Avenue de la Colle, villa 8
06800 Cagnes sur Mer.

Tlf. (+33) 6 60 81 64 48
Mail: pasteur@eglisedanoise.org

Kirkens seneste præst var Birgitte Grøn, der var præst fra 2022-2025, fratrådte sin stilling ved udløbet af sin kontrakt den 1. april 2025. Birgitte Grøn blev indsat den 9. oktober 2022 i St. Michaels kirke i Beaulieu. DSUK's (Danske Sømands og Udlandskirkers) udlandsprovst Selma Ravn (tidligere præst for Den Danske Kirke i Paris)  stod for indsættelsen. 

 Billeder fra indsættelsen af Pastor Birgitte Grøn

Inden Birgitte Grøn tiltrådte som kirkens præst, var Karin Skovbjerg Jensen præst fra 2021-2022.

Karin Skovbjerg Jensens første gudstjeneste foregik den 13. december 2020 i St Georges kirke i Cannes. På grund af corona-epidemien fandt den egentlige officielle indsættelse først sted på et senere tidspunkt.

Ved indsættelse af Karin fik hun overrakt blomster af formand Jesper Bitsch. Til højre ses Karin ved alteret i St. Michaels kirke i Beaulieu

Før Karin Skovbjerg Jensen fungerede Niels Grymer sin kirkens præst. Han blev indsat den 14. oktober 2018 i Beaulieu-sur-Mer, af udlandsprovst Pia Sundbøll. I denne festlige begivenhed deltog også præsterne Marianna Mørch (Beaulieu), Mogens Bering Rasmussen (Bruxelles) samt den lokale engelske præst, Tony Ingham. Dagen var endvidere kirkens 40 års jubilæum. Niels Grymer forlod sit virke som præst i Sydfrankrig i starten af december 2021.

Niels Grymer (til venstre), sammen med Mogens Bering
Rasmussen, Marianna Mørch, Tony Ingham, Pia Sundbøll
og kirkekomiteens formand Jesper Bitsch