Vi glæder os til at byde velkommen til vores nye præst, Christian Madsen. Christian tiltræder stillingen som præst for Dansk Kirke i Sydfrankrig den 1. september og foreløbigt frem til udgangen af 2025.
Kontaktoplysninger:
154, Avenue de la Colle, villa 8
06800 Cagnes sur Mer.
Tlf. (+33) 6 60 81 64 48.
Mail: pasteur@eglisedanoise.org
Præsten træffes bedst efter forudgående aftale på telefon eller mail.
Kirkens tidligere præst, pastor Birgitte Grøn, blev indsat den 9. oktober 2022 af Udlandsprovst Selma Ravn ved en gudstjeneste i St. Michaelis Kirke i Beaulieu.
Hun fratrådte stillingen ved udløbet af sin kontrakt i april 2025. Tak til Birgitte Grøn for hendes indsats og et godt samarbejde.
Niels Grymer var præst i Dansk Kirke i Sydfrankrig fra oktober 2018 til december 2020.
Da pastor Birgitte Grøns kontrakt ophørte i april 2025, og ansættelsen af en ny præst endnu ikke var afsluttet, trådte Niels til som vikar i maj måned.
Udover at være en værdsat præst under sin ansættelse i Dansk Kirke i Sydfrankrig har Niels været en afholdt og lokalt meget aktiv præst i Ålborg stift ved bl.a. Hans Egedes Kirke og Margrethekirken. Han er født på Mors, oprindeligt uddannet som journalist og blev senere cand.theol. Niels har været en aktiv forfatter og har i løbet af sin karriere også været udstationeret i Afrika og senest på Madagaskar, hvor han bl.a. underviste på fransk.
Niels Grymer tilbage i haven i præsteboligen i Cagnes sur Mer
Birgitte Grøn på prædikestolen under hendes indsættelse i oktober 2022