15/02/2025 0 Kommentarer
Gudstjeneste og Fastelavnsfest i Holy Trinity Church, Cannes den 1. marts kl. 14.30
Gudstjeneste og Fastelavnsfest i Holy Trinity Church, Cannes den 1. marts kl. 14.30

Kom og vær med til en skøn fastelavnsgudstjeneste den 1. marts 2025, hvor alle gerne må være klædt ud, børn såvel som voksne. Bare brug fantasien!
Først holder vi børne-familiegudstjeneste inde i kirken, derefter slår vi katten af tønden udenfor. Mon vi får kåret nogle kattekonger og kattedronninger, inden fastelavnstraktementet?
Vi håber at se en skøn flok sørøvere, prinsesser, Ninjaer… Og heldigvis bliver vi aldrig for gamle til sjov og ballade, så vi glæder os også til at se en flok voksne i kreative udklædninger.
Der er tøndeslagning - danske røde pølser – sodavand og slik – wienerbrød - præmier til kattekongen, kattedronningen og den flotteste udklædning
Husk tilmelding:
tlf. 06 60 81 64 48 / mail: pasteur@eglisedanoise.org
Senest tirsdag den 26. februar 2025
KOM UDKLÆDT – OGSÅ GERNE DE VOKSNE!
Kommentarer