Praktisk om dåben

Fyldt af glæde over livets under...
(fra Svein Ellingsens salme "Fyldt af glæde over livets under", 1971)

Du kan altid blive døbt - lige meget hvor gammel du er. Her kan du læse, hvordan det foregår hos os.

Dåben foregår som udgangspunkt i forbindelse med en almindelig søndagsgudstjeneste i Cannes eller Beaulieu. I kan dog også afholde dåben privat eller i en anden kirke. I det tilfælde skal I blot selv betale udgifterne til leje af kirke eller andet. 

Vi beder jer om at anmelde dåben til præsten så tidligt som muligt. I skal have en dåbssamtale med præsten inden dåben, og til den samtale skal I medringe alle relevante attester på både forældre og barn.

Der er ingen fast pris for en dåb, men det forventes, at I giver en donation til kirken, som går til kirkens arbejde. 

Efter dåben udleveres barnets dåbsattest

Kontakt præsten